UCBMEDIA ... et Ord til Dagen ... Dansk DK Norsk NO Svensk SE Grønlandsk GL Gave Gave til UCB

2018-03-13Læs et Ord til Dagen i dag (2018-06-19)2018-03-15
Ordet for 2018-03-14
14. marts
Luk op for din alabastkrukke (3)
"... Hun har gjort en god gerning mod mig." Mark 14,6
De fleste af os er gode skuespillere, men det er svært at "spille" en reaktion. Og da kvinden åbnede alabastkrukken, var disciplinens reaktion: "Hvorfor dette spild?" De syntes, at hun spildte sin kostbare olie ved at hælde den ud over Jesu fødder. De kaldte det spild, men han kaldte det en smuk handling. Så fortsatte han med at sige: "... Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende." (Vers 9)
Kan du forestille dig, hvad denne ene udtalelse gjorde for hendes selvbillede? Det havde sikkert været flere år siden, at hun havde hørt et venligt ord eller fået en kompliment. Disse ord kunne omformuleres: "Du tror måske ikke på dig selv, men jeg tror på dig." Jesus ser straks vores potentiale. Det er fordi, det er ham, som har givet os det. Og derfor vil Gud aldrig opgive dig. Det ligger ikke i hans natur (Se Fil 1,6). Hans "Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever ..." Sl 23,6
Alt, du behøver at gøre, er at omvende dig. Denne kvinde var desperat nok til at spolere festen, og Jesus reagerer på desperate mennesker. Hvor desperat er du? Desperat nok til at tage et skridt, foretage en forandring, bringe et offer? Desperat nok til at bede hele natten? Læse hele Bibelen? Forsone dig med uvenner? Tale en vens sag, når han er kørt af sporet? Give din opsparing til et formål i Guds Rige?
Du kommer formentlig ikke hen, hvor du skal være uden modstand. Men hvis du arbejder for Gud, vil Gud arbejde for dig.
Bibellæseplan: Sl 73; Rom 1; 4.Mos 29-30

... stille stunder styrker ...

Bestil den trykte udgave af et “Ord til Dagen”. word@UCB.dk
UCB MEDIA, Box 92, 2770 Kastrup.
tlf. 32 340 112
... et Ord til Dagen hviler på frivllige gaver. Tak for din gave.