En præst skriver: "For det utrænede øje var det et stykke mishandlet marmor. Den udstødte skulptur var blevet efterladt et halvt århundrede tidligere, men en ung kunstner, ved navn Michelangelo, så noget i den sten, som ingen andre så. At udhugge den 18 fod høje marmorblok ville beslaglægge hans tid i 4 år, men den umiddelbart værdiløse sten var forudbestemt til at blive det, mange anser for at være den største statue, der nogensinde er lavet ... Michelangelo genoplivede en død sten, og idet han åndede sin kunstnernerve ind i den, bragte han David frem. Mens han huggede... fornemmede han, at kunstværket allerede befandt sig indeni stenen. Det eneste han skulle gøre, var at fjerne den overflødige sten, så David kunne slippe ud. Han så ikke, hvad det var. Han så, hvad det kunne blive til ... Han så ikke uperfekthederne i stenen. Han så et mesterværk af usammenlignelige dimensioner.

Det er præcis sådan, Kunstneren (Gud) ser dig. 'For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.'

Alle kunstværker har deres begyndelse i kunstnerens fantasi. Og på denne måde startede du i Guds fantasi. Du blev undfanget af Gud, længe før du blev undfanget af dine forældre. Du tog form i Den Almægtiges fantasi, længe før du blev formet i din moders liv."

Uanset, hvad andre måtte mene om dig, eller hvordan du ser på dig selv, så ser Gud dig som et potentielt mesterværk. At se dig selv som noget som helst andet, er at devaluere og ændre din sande identitet. Og det er, når du opdager din sande identitet, at du opdager, at Gud har en plan for dit liv.